Jeg udfordrer herved mig selv!

Da jeg var 6 år lærte min mormor mig at strikke. Når det hele gik i hårdknude gik jeg ud og legede, og når jeg kom tilbage til strikketøjet var det slet ikke så galt som jeg huskede. Det så faktisk ganske pænt ud, og virkede langtfra så stramt som før. Mærkeligt! Det er fra hende jeg har min sære måde at slå op på; jeg strikker første pind samtidig med jeg slår op. Er der andre der gør det?

Som teenager strikkede jeg en del, men senere gik det helt i glemmbogen - indtil jeg fik børn. En skønne dag fik min kæreste et mindre chok, dér sad jeg pludselig med pinde og garn og så ganske tilfreds ud. Han måtte lige tjekke om jeg også havde fået tantepukkel. Men han vænnede sig!
Senere begyndte jeg at plantefarve, og det er blevet en helt lidenskab. En lidenskab som medfører mængder af garn....

... garn i sækkevis, her et lille udpluk.

Jeg prøver at komme i tanker om hvad jeg egentlig har strikket/hæklet til mig selv siden jeg var 15. Kan altså ikke huske en eneste ting. Så efter at have udstyret lille ny med svøb, hue og sokker gik jeg i gang med noget til mig selv. Bare noget ganske småt, man skal jo ikke overdrive:

Et par hæklede halvhandsker i alpaca med små vintage porcelænsknapper. Og hvor var det godt og grænseoverskridende at lave noget til sig selv. Ved godt jeg lyder neurotisk, men nu har børnene stået øverst på listen med strikkeprojekter de sidste godt 10 år - og så er det altså lidt grænseoverskridende at skrive sit eget navn øverst på den liste for en gangs skyld. MEN selvfølgelig skal det ikke blive ved det ene projekt, så her er en udfordring til mig selv: I løbet af dette år skal jeg strikke/hækle eller filte 12 ting til mig selv. Og det må gerne være små ting, for jeg gider nemlig ikke stresse over det. Dog er der impliceret en anden udfordring: jeg må kun bruge materialer jeg allerede har. Jeg må ikke gå ud og købe nyt - eller brugt for den sags skyld.