Jeg finder det virkeligt vanskeligt at få en god rytme i blogningen, da det er temmeligt tidskrævende for mig, og der altid er andre, vigtigere ting at lave. Måske jeg skal tænke mere over konceptet, eller indskrænke det til bare ét sprog, for at udnytte min tid mere optimalt?
Når jeg sidder her ved skærmen, tænker jeg ofte over risikoen for, at blogning bliver et tidsspilde. Jeg frygter indholdsløshed og ligegyldighed i livet såvel som her. Der er nogle faldgruber/problematikker man bør være bevidst om; for hvis skyld man blogger, hvad man vil opnå med blogningen, hvad får man rent faktisk ud af det? - Tror jeg vil gemme mine tanker om det til senere, for ikke at bruge for lang tid på dette indlæg …
Bortset fra ovennævnte forbehold, skal det siges, at der i min relativt korte udforskning af blog-land har været (uventede) positive oplevelser. Uanset, at vi alle vælger at vise mere eller mindre begrænsede indblik i vores liv og tilværelser på bloggen (altså, hvis vi da har en blog), er der alligevel meget at læse mellem linierne og i tolkningerne af billederne.
Mennesker, som jeg muligvis - intetanende - blot var gået forbi i den virkelige verden, kan få mig til at standse op og undres, glædes og inspireres.
Selvom vi iscenesætter og nøje udvælger præcist hvad vi ønsker at dele med andre, at vi beskærer billeder ned til de mindste detaljer, er vi alligevel blotlagte og sårbare. Og dermed følsomme for andres reaktioner og negative kommentarer. Men dem er der faktisk ikke mange af! - Der bliver støttet, lykønsket, rost og glæder bliver delt.
Og selvom jeg kun blogger om en meget lille del at vores liv og hvad jeg faktisk går og laver, så har det alligevel hjulpet mig til at åbne øjnene lidt mere, at glædes lidt mere over de små ting vores liv består af og at spotte og værdsætte lidt flere af de små gyldne øjeblikke end før jeg begyndte at blogge. En lille ændring, men alligevel en god én!
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Well, a month went by since my last post, a month filled with playing, rain, sun, berry picking, work, joy, cakes, tenting, good and bad surprices, life and death.
I find it quite difficult to achieve a good rhytm in my blogging, it's rather time consuming, and I often feel there's other, more important things I could do. Maybe I ought to re-think the concept, or perhaps cut down to a single language, in order to make the most of my time?
Sitting here by the screen I often think about the risc of blogging just being a waste of time. I fear lack of significance and indifference in life as well as here. There are pitfalls/problematics we ought to be aware of; for who's sake we're blogging, what we're trying to gain by blogging, and what are we actually achieving? - I think I'll need to wait to later to share my thought about these aspects, in order to minimize this post …
Except from the above mentioned reservations, I must say, that in the relatively short period of my blogging experience there has been (unexpected) positive encounters. We all choose to display a more or less limited/edited version of our lives on our blogs (that is, the ones actually having a blog), but still there's a lot to be read between the written lines and in the interpretation of the photos. People, that I possibly - unsuspecting - merely would have walked by in real life, makes me pause and wonder, enjoy and getting inspired.
Even if we're setting the stage and carefully choosing exactely what we want to share with others, cropping photos to the details, we're still exposed and vulnerable. And therefore sensitive to others reactions and negative comments. But actually there are not many of those! - People are supporting, expressing congratulations and approval as well as rejoicing with others happiness.
And even though I'm just sharing a very small part of our life on this blog, it still has helped me to open up my eyes just a little bit more, to feel just a little bit more grateful for the small things that our lives consists of, and to spot and apperciate a little more of the golden moments than before I started blogging. A small change, but never the less a good one!
Posts
Velkommen tilbage fra en lang ferie !
ReplyDeleteHåber du vil dele ud af dine overvejelser og tanker omkring det at blogge. Et emne , der med mellemrum også fylder i mit tankeunivers.
Ja... :-) Jeg er ofte selv i blogge-tvivl. Og holder samtidig meget af de menneskelige univers'er jeg møder rundt omkring. Begejstres, inspireres og nydelse for tanker og øjne.
ReplyDeleteMen ja...
Håber som Miri, du får lyst til at dele dine tanker omkring det :-)
Og velkommen tilbage fra ferie, osse herfra :-)
Hi Mona. I hear you, I've been feeling the same way lately. I have days where blogging rules my life too much and have been seriously thinking of slowing down. I would still love your blog, even if the English is no longer there.
ReplyDeleteNow I must stop blogging and clean my living room.
Lisa :)
Kære Mona
ReplyDeleteDejligt du er tilbage :-)
Din blog er skøn!, men den skal også være skøn for dig. Lad den fylde det DU føler du har plads til,det DU har lyst til og inspiration til. Vi glæder os over det vi ser og tæller ikke indlæg ;-)
Ønsker dig en dejlig uge.
Det kender jeg godt. Der har været seriøst lange pauser på min blog, på et tidspunkt var jeg ved at lukke ned for alvor. Men, ganske langsomt, kom skrivelysten tilbage.
ReplyDeleteHåber du finder rytmen igen.. jeg synes din blog er skøn, anderledes og meget inspirerende.
Det er et dejligt og tankevækkende indlæg. Tak!
ReplyDeleteSom du og andre har jeg/gør jeg mig ofte tanker om dette 'blogunivers'. Jeg har holdt en lang pause, men fik lysten igen og nu har jeg skiftet blog for tredje gang...
For mig er det en daglig glæde at 'møde' andres univers. Om det er begrænset eller ej, så inspireres og glædes jeg ved at læse med.
Min egen blog er en samling af mine hverdagsåbenbaringer. Jeg har intet budskab, jeg vil sende ud, det er i alle tilfælde ikke hensigten, men jeg får, som du - sat glæden i perspektiv og får et større fokus på de små daglige ting, der fylder min verden.
I morgen kan jeg være et helt andet sted med dette. Jeg ved det ikke, men mærker jeg en dag, at det er blevet en pligt at 'kikke mig omkring' hos andre og at bloggen tager for meget af mine gode tid, da vil jeg da lukke og slukke med det samme.
Jeg holder meget af dine ord og billeder. Synes blot, at du skal vide det.
Kærlig hilsen fra engen ;-)
Det var den opdagelse der fik mig til at blive ved med at blogge helt i starten, hvor jeg syntes det hele var ret kiksed og pinligt og navlebeskuende og mærkeligt; det, at se min egen hverdag på nyt og annerledes gennem min kameralinse, gennem at se det 'på tryk', gennem andres kommentarer. Det endrede faktisk mit forhold til min datter på et kritisk punkt! Det er som JM siger her over, 'at sætte glæden i perspektiv'. Bloggen er der for mig, og jeg har aldrig blogget af pligt. Men jeg har selv tænkt alle de tanker du beskriver, hundrevis af gange, og vært ved at slette det hele ligesåmange gange. Og har konkluderet med, at jeg heller lar bloggen hvile, end at slætte og evt starte en ny. Ting går i bølgedale.
ReplyDeleteGodt du er tilbage :)
Jeg holder utroligt meget af din blog og har gjort det siden jeg første gang fandt den og læste det hele rub og stub. Du skriver aldrig uvedkommende men altid om ting der inspirerer og sætter tanker igang. TAK fordi du vil give den gave, hvert eneste indlæg gør mig glad (og helt sikkert også mange andre). De kærligste sensommer kram.
ReplyDeleteOgså glad for at se lys i vinduet igen. Altid dejligt at komme forbi, man bliver inspireret i dit selskab.
ReplyDeleteHar også havt seriøse blog-overvejelser på det sidste. Jeg skriver også på to sprog, og nogle gange gør det, at blogpostene bliver meget korte. Måske skulle jeg også give mig selv lov til kun at skrive på det ene sprog en gang imellem.